Spastikerforeningen skifter navn!

Spastikerforeningen har valgt at skifte navn og skal fremover hedde CP Danmark.

Dette har man valgt af flere forskellige årsager.

Den vigtigste grund har dog været at man har fundet ud af at forældre til børn med cerebral parese samt mennesker med cerebral parese karakterisere sig selv som en person der har cerebral parese istedet for at kalde sig selv spastiker. Personer med cerebral parese er ikke sit handikap dvs. de ser ikke sig selv som spastikere, men personer som ligesom alle andre har drømme og forventninger til et godt liv, men som bare er udfordret.

Mange bryder sig i øvrigt heller ikke om at blive kaldt spastiker, da det igennem årerne har fået en negativ klang og blevet brugt nedsættende om folk som ikke har handikappet.

Derfor har man følt sig nødsaget hos spastikerforeningen at skifte navn til et mere retsvisende navn, som repræsentere personer med CP bedre.

Det skal dog nævnes at denne navneændring ikke er kommet lige pludselig, men har været under opsejling længe, og har været diskuteret flittigt under CP Danmarks landsmøder. Første gang man tog diskussionen op var i 1995.

20 år efter blev navnedebatten endnu engang diskuteret, da især unge med CP ikke ville blive kaldt spastikere, og valgte derfor at skifte foreningens ungdomsafdelings navn ud med CP Ung. Dette har haft en dominoeffekt på tværs af foreningens magasiner og andre foreningsaktiviter og som slut har resulteret i at foreningen også har følt sig nødsaget til at skifte navn.

Foreningen ændrer dog kun navnet og intet andet. Navneskiftet gør at man som person med CP i fremtiden vil føle sig mere selvsikker ved at snakke om foreningen og dette vil hjælpe foreningen ligeledes med at repræsentere, hjælpe og støtte personer med cerebral parese.

I forhold til det praktiske vil det betyde at foreningen skifter hjemmeside til https://www.cpdanmark.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *