Erhvervslivet i Odsherred kommune

Erhvervslivet i Odsherred kommune

Odsherred kommune anses ikke som værende en virksomheds-tiltrækkende kommune, med sin beliggenhed i nordvestsjælland langt fra København, og sine beskedne 32.000 helårs beboer. Der ses dog en tydelig fremgang af, ikke kun iværksætteri, men også større erhvervsdrivende virksomheder. Men hvorfor trækker trafikken til nordvestsjælland? Og hvad er der særligt lukrativt ved at oprette virksomhed beliggende i Odsherred?

Virksomheder tiltrækker virksomheder

På nuværende tidspunkt finder vi 10 større virksomheder i Odsherred kommune. Virksomhederne er:

1. NKT Cables med 240 medarbejdere

2. Lundbeck med 150 medarbejdere

3. Poul Johansen med 110 medarbejdere

4. DPA Microphones med 100 medarbejdere

5. Flensted Food med 60 medarbejdere

6. Flux med 40 medarbejdere

7. Dragsholm Slot med 40 medarbejdere

8. Ditlev-Burke Industrial Tools med 30 medarbejdere

9. DanTools med 30 medarbejdere

10. Jord Beton og Anlæg med 30 medarbejdere

Især er de 3 største nævneværdige. NKT Cables, Lundbeck, Poul Johansen, som er virksomheder de fleste af os kender. Disse virksomheder eksporterer for mere end 3 milliarder til udlandet på årlig basis. Pointen er, at hvis disse virksomheder har en afdeling i Odsherred vil det unægtelig også tiltrække andre virksomheder, da disse virksomheder tiltrækker kompetent arbejdskræft, og hvor der er kompetent arbejdskræft er der også andre ambitiøse virksomheder. Derudover ses det også at mindre virksomheder, som arbejder med søgemaskineoptimering, konsulentvirksomheder, natur, fiskeri åbner i massevis, grundet den nylige interesse for kommunen.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Odsherred kommune er omgivet af vand på øst, nord & vest-siden. Derfor er det selvfølgelig lækkert med kontorer med havudsigt, og der er masser af havudsigt i Odsherred kommune. Ydermere er priserne på erhvervsboliger langt billigere end i andre dele af Danmark. Og så er der selvfølgelig også argumentet i, at de større virksomheder også tiltrækker relevant arbejdskraft.

Logistikmulighederne er også store i Odsherred. Beliggende tæt på Storebælt og derved Fyn og Jylland, er der også nationale eksportmuligheder. Derudover er der også mere plads til større lagerbygninger, da området er tyndt befolket, modsat København og Storkøbenhavn.

Vækst

Grundet ovenstående tiltag ses en øget interesse for Odsherred kommune som erhvervskommune. Det ses tydeligt i Rørvig, Nykøbing Sjælland, Asnæs og Vig. Flere og flere butikker åbner, ikke kun pga. sommerhusene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *